Brdr. Price

I anledning af det andet program med brødrende Price i Elk Horn, Iowa så kan du gensyn min film med journalist Louise Søgaard og Stan Jens på skydebanen.
Se programmet med Brdr. Price

Programinfo: Julen og julemiddagen står for døren i den lille dansk/amerikanske by Elk Horn. Brødrene Price har efterhånden lært byen bedre at kende, og borgmesteren Stan Jens har lært at leverpostej laves bedst uden karamelsmag. Hjemme hos Jan Fajen pynter de op til jul i oktober og lader gerne pynten blive oppe til marts. Og det er en god idé, for det tager fire mennesker fem dage at pakke det hele sammen. Julemiddagen skal helst leve op til de fine omgivelser, og hvem er bedre end James og Adam Price til at tilberede en rigtig dansk julemiddag  ©Dr.dk

Årets billeder

Så har jeg været dybt nede i det støvede og mørke arkiv for at finde billeder frem. Jeg har produceret ca. 900 gb billeder og video i løbet af året og jeg har trykket på udløserknappen ca 30.000 gange.

Billederne er valgt ud fordi de rummer en historie enten for mig privat eller fordi jeg husker historien tydeligt.

 

JANUAR20140108_MEJN7862

Januar startede med en af de sværeste historier jeg har været med til. Ude og Hjemme havde i løbet af efteråret flere gange snakket med Rikke og Jane, om livet og ikke mindst døden.  Her er vi i lufthavnen og siger farvel til Jane og familien, som flyver til Schweiz, hvor Jane tager sit liv den 9. januar. Det blev en historie, som ramte hele Danmark, og vi fik startet debatten omkring aktiv dødshjælp.

RIKKE HJÆLPER SIN MOR MED AT DØ
Rikkes mor er alvorligt syg af sygdommen ALS. Den gennemsnitlige overlevelse er 2-4 år fra man har fået diagnosen. Hun ønsker ikke en uværdig død og har derfor taget kontakt til foreningen Dignitas i Schweiz for at få aktiv dødshjælp. Processen er i gang, og familien støtter op om beslutningen.
De vil gerne fortælle historien for at sætte fokus på emnet – familien synes ikke, det er rimeligt, at de ikke kan få aktiv dødshjælp i Danmark.
Journalist: Søren Johannesen

FEBRUAR

MEJN1536I uge 7 var familien afsted på ski i Hinterglem,Østrig. Min søn Oliver og jeg var et lille smut på off piste og oplevede denne smukke udsigt med solen der bryder igennem skyerne.

MARTS

MEJN4798 copyI januar lavede vi historien om 13-årige Camilla, der det meste af sin skolegang blev mobbet. Da det var slemmest, havde hun tegnet en streg over sit håndled og sagt, at hun ville skære pulsåren over. Hun er nu skiftet til en ny klasse på samme skole, hvor hun er glad og er i gang med at bearbejde de mange svære oplevelser med en psykolog.

 

20140306MEJN3544

Signe Sehsted Lund direktør i Dyreværnet blev ny brevkasseredaktør i UH.

Dyreværnet hjælper hvert år flere hundrede forsvundne dyr tilbage til deres ejere og formidler omkring 1200 dyr videre til nye omsorgsfulde hjem hvert år og er den eneste dyrevelfærdsorganisation i Danmark med en no kill-politik.

Flere oplysninger på: dyrevaernet.dk

 

APRIL

20140418MEJN7948

På årsdagen for Slaget på Dybbøl, 18. april 2014, markerede Sønderborg 150 års historie og den fælles fremtid for grænseregionen.  Kongeskansen på Dybbøl Banke holdt et stort arrangement hvor blandt andre Dronning Margrethe og statsminister Helle Thorning Schmidt deltog.

20140412MEJN7400 20140412MEJN7537

Fra bølle til borgmester. Nu har næsten hele Danmark lært at der langt ude på prærien i USA ligger en lille by med danske aner. Jeg var på besøg i Elk Horn, og hyggede mig med byens borgmester Stan Jens både på skydebanen og da jeg lærte at spise “medisterpolse og æbleskivers”.

Elk Horn

MAJ

20140515MEJN0062 copy

Forfatteren Peter Høeg fotograferede jeg i forbindelse med udgivelse af hans nye roman “Effekten af Susan”. Vi havde en hyggelig solrig dag sammen, mens vi snakkede om man skal smile eller ikke smile på billeder…

20140522MEJN0728

Christopher på Slagelse festival.

JUNI

20140618MEJN3437

Ude og Hjemme har glæden af Bubber som interviewer, og vi har lavet mange sjove, spændende og vilde historier. Her prøver Bubber Joys stripperstang til stor morskab for journalist Karin Heurlin.

se filmen med Bubber og Joy

2014-06-21 12.01.58-1 2014-06-23 22.36.01Juni vil jeg mest huske for det gode varme vejr.

 

JULI

20140711MEJN5753

Historien om aktiv dødshjælp fortsatte og  Malene Hasselblad fortalte om sin far, der valgte at sulte og tørste sig ihjel, da han ikke følte, at hans liv var værdigt at leve. Hendes far led af Parkinson og hun var vidne til, hvordan hendes far forsvandt fra hende. Han kunne ikke bevæge sig, trykke hende i hånden eller bevæge sine øjne. Til sidst vejede han kun 33 kilo. Hun overvejede på et tidspunkt at lægge en pude over hans hoved for at han kunne få fred, og i dag ville hun ønske, at hendes far havde haft muligheden for aktiv dødshjælp.
Journalist: Nina Sommer

 

20140705IMG_1913

Min søn var til fodboldstævne i Brande og deres hold endte som vindere i B-U11. Han var så stolt at ingen andre måtte holde pokalen, i hvert fald ikke i ret lang tid ad gangen.

egeskov

Ude og Hjemme på Egeskov. Velkommen på forsiden -på den gode måde. Egeskov Slot.

Foto: Karina Krüger

AUGUST

20140922MEJN0908

Charlotte Holm Brodersen laver en Pavlova med creme og bær.

20140813MEJN6930

Det er historien om Wendy Mobeck, der sidste år mistede sin 13-årige datter til selvmord. Hun hang sig selv i en nærliggende skov. Et år før selvmordet var hun blevet voldtaget af tre drenge og efterfølgende lukkede hun sig meget inde i sig selv. Hendes forældre forsøgte forgæves at hjælpe hende, og de troede også, at det var lykkedes, da hun indvilligede i at komme til en psykolog. Men da familien endelig troede, at det gik bedre fik de beskeden om, at hun var død. Hendes mor har fundet afskedsbreve, dagbøger om hendes følelser omkring sig selv og sit liv.  Journalist: Nina Sommer

Uddrag af Miras dagbog 

SEPTEMBER

 

20140929MEJN1445

Historien om Ottos vittigheder. Familie Journal fik besøg af et filmhold fra Sand TV, de er i gang med at lave et program til TV2, en serie om auktioner.  Anette Kokholm fortæller om Familie Journalens forhold til deres gamle skribent Otte Leisner.

20141009MEJN2732

Familiens andet hjem er Ronald McDonald huset.  Jonas på 12 fra Skælskør er født med cystisk fibrose (CF) og har boet mange gange i RM-huset, når han har været syg. De første 5 år kunne der godt gå ét år mellem indlæggelserne, men de seneste 7 år har Jonas været indlagt flere gange om året. Han er bl.a. blevet levertransplanteret og behandlet for livstruende tarmslyng. Mor, Bettina, er pædagog, men pt. på sygepasningsorlov frem til december.

2014IMG_2488 copy

Fck-Brøndby. Daniel Aggers første New Firm, og han blev mødt af en rød mur fra Brøndbys fans. Det var en kamp mellem superligaens nummer 7. og 6. som endte med en sejr til hjemmeholdet.

OKTOBER

20141027MEJN3701

Helle Thorning Schmidt besøger Læs for livet og donerede penge, som hun havde vundet i et væddemål med Anders Breinholdt.

 

20141128_EJN6559En tur til Ålborg.  Cathrine er 20 år og har levet med et nyt hjerte i fem par år. Hun skal have en julekurv, fordi det er et mirakel, at hun fik et nyt hjerte og et nyt liv.  Redaktionschefen var isærglad  for min brug af symbolik i billedet. Måske er det lidt for meget?

Journalist: Louise Søgård

DECEMBER

 

20141207_EJN7832 20141207_EJN7869

Turen til Grønland står som en helt fantastisk oplevelse, og jeg er sikker på at jeg skal tilbage og besøge landet igen.

 

Smagsprøve

20140825MEJN7848På mandag offentliggører jeg min liste med årets billeder. I mellemtiden kan du se et af billederne som ikke kom med på listen.

Det er et foto af Line Kruse og hendes børn. Som fotograf må man ind i mellem være kreativ, hurtig og taxachauffør. Line kom direkte fra danseundervisning, hun lavede interviewaftalen om to gange og vi var bange for at det måtte aflyses. Til sidst kom vi over på hendes børns skole fordi hun var fanget med med fire trætte og sultne børn. Billedet skulle tages i en fart, og jeg endte med at smide en børnecykel i bagagerummet, og to af ungerne ind i bilen, så familien kunne nå hjem.

Julens land

Så er vi kommet sikkert tilbage til Danmark uden det store drama. Kun en enkelt aflysning ud af Grønland, og en løbetur til danmarksflyveren. Men det er jo småting efter alle de strabadser vi var igennem for at få historierne i hus. Læs den første artikel i denne uges Ude&Hjemme. Kommer julen til Grønland?

20141208IMG_3007 copy 20141208IMG_3023 20141208IMG_3037 IMG_3041

En ristet med hval

Hvad er forskellen på Danmark og Grønland? I den lokale Brugsen (Her hedder den Brugseni og LokalBrugsen Brugseneeraq) kan man både få en bakke flæskesværd og en bakke med tørret pukkelhval. Det er da et tydeligt bevis på den kulinariske forskel mellem de to lande. Jeg har lige købt et stykke med røget finhval, som skal smages når jeg kommer hjem.  Uden remoulade!

YIP YIP YIP

Dagen i dag er gået helt fantastisk. Vi startede mens det endnu var mørkt udenfor, med at mødes med Johanne Bech, som er den lokale hundeslædefører for at gøre klar til en tur med hendes hundeslæde. Sikke en tur. Grønland er smuk, fascinerende og der er meget stille ude i naturen. En kæmpe oplevelse, og et skønt menneske. Du kan læse mere om det i Ude&Hjemme i de kommende uger…

JÆGER ELLER RUMMAND

På vej tilbage til hotellet kom der et strejf af Nordlys på himlen, det varede dog ikke længe da månen var oppe. Men man kunne fornemme det himmelske og mystiske fra naturen. Jeg er vist blevet forelsket i Grønland, og håber meget på at jeg skal tilbage igen på et tidspunkt. Johanne laver slædeture fra Sdr. Strømfjord til Sisimiut, som varer 5 dage. Det kunne jeg godt tænke mig at prøve for jeg egner mig afgjort mere som fanger end som astronaut.

 

PS Vejrudsigten lover godt for i morgen, så Danmarksflyveren skulle gå planmæssigt. IMG_2860 copy

_EJN8014_EJN8289_EJN7881_EJN8506_EJN8521IMG_2969

Sisimiut tur/retur

MÅNEBASE

Ventede i tre dage i terminalen i Sønder Strømfjord på at komme med en flyver til Sisimiut, og kan konstaterer at jeg ikke vil egne mig som astronaut. Små lukkede rum med de samme mennesker i for lang tid, er åbenbart ikke min kop te. Endelig så det ud til at vejret ville klare op og vi kunne komme afsted med maskinen. Klar til afgang.

Jeg fik en god vinduesplads så jeg kunne tage billeder af byen og landskabet undervejs. Pludselig havde jeg solen på den anden side af maskinen, og lyset med spænd sikkerhedsbæltet bliver slukket. “Det er kaptajnen, vi bliver desværre nød til at vende om til Sdr. Strømfjord, da vi ikke kan lande i Sisimiut”.  WTF! Det var som om sidste håb blev slukket, og det aldrig skulle lykkes at komme til Sisimiut. Sikke en skuffelse. Retur til basen.

SISIMIUT

Heldigvis gik der kun en time og så kunne vi komme afsted igen, og denne gang med en landing i Sisimiut lufthavn, eller landingsbane er det vist bare. Fuld fart i taxa op på familiecentret og igang med at arbejde. Sidder nu på værelset og redigerer billeder fra en lang dag. Vi skal op i morgen tidlig og afsted med hundeslæden, og det ser jeg frem til.

Mange hilsner fra Grønland

20141205IMG_2727 20141205IMG_273420141206IMG_2795 20141206_EJN708920141206IMG_278420141206_EJN739520141206_EJN747920141206IMG_282720141206IMG_284720141206_EJN7711

Strandet i Sdr. Strømfjord – OPDATERET

Sidder i Sønder Strømfjord på Grønland og skal videre til Sisimiut, men vejret driller (-26°) og vi kan ikke komme med flyveren i dag.  Lige nu leder vi efter en helikopter med pilot der har lyst til at flyve os de 180 km, så vi kan komme op og fejre jul for de udsatte børn i Sisimiut. Her sker ikke meget downtown Strømfjord, men jeg fik en moskusburger i går, og vil se om jeg ikke kan opdrive noget sæl til frokost. Til gengæld er her lyst i ca. fire timer om dagen, så jeg må tage alle billeder i det tidsrum.

Nå men helikopteren vendte aldrig tilbage, og man mener nu at vi kan flyve i morgen. Journalisten og jeg ville en tur til indlandsisen, som ikke ligger mere end 25 km væk. Det kunne desværre ikke lade sig gøre på grund af sandstorm. Ja du læste rigtigt, sandstorm? Temperaturen var steget dramatisk til +2 og der var kommet sandstorm ind over byen, hvilket virkede meget underligt. Vi gik på opdagelse i centrum, og endte med at gå med fritidshjemmet på besøg hos Arctic Command, og spise æbleskiver. Meget hyggeligt.

Skal ud og spise i roklubben i aften, hvor vi nok skal spise lidt lokalt mad. Ellers var der tilbud på pukkelhval i den lokale brugs.

Fik i øvrigt at vide at solen kommer igen den 21. januar…..20141205IMG_258820141205IMG_259920141205IMG_260220141205IMG_2572 20141205IMG_2632 copy 20141205IMG_2680

20141204IMG_2535 20141204IMG_2538 20141204IMG_2540 20141204IMG_2544 20141204IMG_2545