Første dag som selvstændig

Jeg har sagt mit job op på Aller Media, hvor jeg har været i de sidste 13 år. Nu skal der ske noget nyt i mit liv, og jeg starter igen op som selvstændig. Det har været nogle sjove år i det gamle bladhus, men nu er tiden kommet til at prøve noget andet. Et liv med mere frihed, selvbestemmelse og nye udfordringer. Det skal nok også blive fyldt med nervøsitet, momsregnskab og en masse uforudsete oplevelser. Men jeg er klar og tager det hele med. Jeg starter op som selvstændig og skal lave film og video. Helt præcist så skal jeg lave kommunikationsfilm og corporate video.

“Det handler om mennekser”

Vi skal have udryddet alle de dårlige IPhonefilm, som bliver optaget op af en hvid væg. Gode budskaber fortjener gode film. I alt for mange film er det kun dine kollegaer og din mor, som ser den helt til slut. Man behøver ikke at plastre filmen til med logoer og jakkesæt for at vise seriøsitet. Film skal være interessante og spændende, og skal skabe oplevelser. Da hverdagen er fyldt med film og video, så skal vi jo gerne sørge for at filmen bliver husket og snakket om.